Fakta om vore proteser
Vore øjenproteser
Udesign laver øjenproteser i akryl. Vi laver også skalproteser, som er en tyndere protesevariant, der anvendes uden på et eksisterende blindt øje.
Vore proteser kan med den rette behandling (se siden Brugsanvisning) bruges i mange år. Cirka en gang om året skal protesen poleres og kontrolleres af en fagmand. Ved den årlige polering vurderes, om du kan bære protesen i yderligere et år, eller om der skal laves en ny. Normalt skiftes protesen efter 5-6 år.
For at protesen altid passer til ansigtet behøver børn hyppigere skift og justering af protese.
Vore akrylproteser er af højeste kvalitet, både hvad angår holdbarhed og udseende.
Nogle af fordelene med øjenproteser lavet i akryl:
- Protesen er individuelt tilpasset øjenhulen efter aftryk eller anden lempelig måde.
- Protesen fylder øjenhulen og det forhindrer i stor udstrækning, at ansigtet efterfølgende bliver asymmetrisk.
- Protesen bevæger sig godt, da den fylder hele øjenhulen.
- Om nødvendigt kan skalproteser i akryl tilføjes små huller, for at opnå en god cirkulation af tårevæske.
- Irisen håndmales direkte efter det andet øje.
- Holdbarheden på protesen er, med den rette behandling, ca. tre gange så lang som en glasprotese.
- Protesen tåler at blive tabt, uden at den går i stykker eller krakelerer.
- Protesen er massiv og der kan derfor ikke samle sig bakterier i hulrum eller sprækker.
- Gængse proteser afprøves og tilpasses normalt i løbet af en arbejdsdag.
- Akrylproteser rengøres meget effektivt med almindeligt flydende sæbe eller kontaktlinsevæske, som er beregnet til hårde linser.